Hej igen allesammen.

 

Så fandt jeg noget tid igen, og mens nettet virker, til at kunne skrive en lille blog, som i så kan læse:)

 

Tiden hernede går bare ufattelig langsom. Vi har da self en del at skulle lave hernede, men i længden bliver det da træls at skulle lave. Især når folk lister væk fra jobbet, når der er en masse der skal laves! Bandeord og andre ikke-pæne ord flyver rundt efter hinanden, nok mest fordi der er nogle få der har fået nogle skader, som gør at de ik kan arbejde, men stadig godt kan styrketræne og spille sport. Tror ogs det har meget at gøre med at vi alle snart skal hjem til DK for good, og dem der skal sidst hjem, er efter dem der skal først hjem. Men mon ik det snart kunne ændre sig, når man selv skal hjem igen.

 

Og tiden er heller ik blevet bedre når man lige er kommet tilbage efter at have været i DK. Det var bare så dejligt at være hjemme! Man kunne gå uden for uden at blive blændet af solen, få smækket en 50 grader varm vind lige i smasken og man kunne være sig selv, og nyde roen og freden. Og jeg kunne være sammen med så mange af jer som jeg nu havde mulighed for. Og så kunne jeg ogs tilbringe mere tid sammen med Annika<3 

Stemningen mens jeg var hjemme, var dejlig, og jeg fik da ogs lov til at opleve en del. Bl.a god vegetarmad;) Og en Alter Brigde koncert. Det hele var bare så hyggeligt. Eneste der ødelagde min leave lidt, var at jeg ik kunne få hilst på jer allesammen:( Men det er der heldigvis mulighed for at ændre på efter den 19 aug hvor jeg kommer helt hjem. Står allerede en del projekter og venter på mig, men når alt er klaret, og min tid er mere åben, så kommer i nok til at høre fra mig:)

Og mens jeg var hjemme fik jeg ogs lige oploadet nogle billeder fra hernede, dog mest kun områderne uden for lejrene, men går ogs ud fra at det er det man gerne vil se;)

 

At komme tilbage hertil efter en dejlig tid hjemme, viser virkelig de mangler vi har, og som er i overflod derhjemme. Tænkte lidt på det før min leave, men efter at have været hjemme, er de blevet lettere at finde. Bl.a koldt vand, frisk salat, stille og ro, natmad og mange andre ting.

Men er noget jeg har vænnet mig hurtigt til igen, selvom jeg dog savner det:( 

Ellers ligner det meste sig selv hernede. Børnene vinker og smiler og tigger stadig når vi kører forbi dem, bilisterne køre stadig af lort og her er stadig varmt!! Eneste jeg lige kan se er anderledes, er at alle marker, korn og opium, er blevet goldne og døde. Landet ligner mere og mere et trist livløst land, som man vil kende det fra diverse film. Dog fiser de lokale da ogs rundt og rundt hernede, og ser lige så forvirret ud, som da det var såtid og høsttid.

 

Ved ik rigtig hva jeg ellers kan sige om det hele. Er lidt træt af at være her, men er heldigvis snart overstået! Det bliver godt at komme hjem igen:)

 

Så jeg tror jeg vil takke af for denne her gang, og håber at i alle har det godt derhjemme:)

 

Til næste blog (hvis der kommer en til).

 

Claus

   

 

 

Ja, så sker det altså igen, jeg har skrevet endnu et indlæg, som jeg håber kan fornøje jer til dels. Der er ik rigtig sket så meget hernede i det sidste stykke tid. Der har været nogle bomber og angreb mod ANA, men det er ik noget som vi har mærket noget til hos ISAF styrkerne.
Vi har heldigvis selv været så heldige at finde nogle af de miner som Taleban har lagt ud inden at der har været nogen der kan kommme til skade. Desværre var en af vores engelske kollegaer ik så heldig. Han trådte på en mine, og døde senere af sine skader. En anden englænder blev såret under samme mine, men overlevede heldigvis. Er trist hver gang man mister en på den måde, men er desværre noget vi ik kan gøre noget rigtig ved:( Hva er der så ellers sket hernede? Jo vi har fået en del amerikanere, US Marines, ind i lejren. Ca 500 stk. På en måde er det godt at de er kommet, da det er mindre irriterende at høre dem snakke på deres accent, end at skulle høre på det britiske hele tiden. Er til at blive noget tosset af. På den anden måde er det ogs irriterende at de er kommet. Det betyder nemlig at køen til maden er blevet ca dobbelt så lang og det er altså ik særlig fedt at stå i kø i 15-20 min under en bagende sol:( Men i det mindste kan de da  finde ud af at vaske hænder og bruge den bakteriedræbende creme som er lige ved siden af vasken. tsk tsk tsk.. dumme dem. Her i sidste uge var jeg så heldig at få 10 dage til at ligge i Armadillo, en FOB der ligger i Green Zone. Og der er ellers kun nogle få km der er fra hvor Taleban hænger ud, til Armadillo. Men mens jeg var deroppe skete der ik noget deroppe, ud over at de britiske ingenører sprang en wardi i smadder, lige uden for lejren, så der faldt sten og andet
ned over lejren. Ham jeg havde med, var kun nogle få meter fra at have været blevet ramt af en rimelig stor sten som nok kunne have gjort mere skade end gavn. Men han slap med skrækken:) Og til mig og min vens behagelige overraskelse, skulle vi ik lave andet and at arbejde 2 timer af gangen om dagen, resten kunne vi selv få lov til at lave hva vi havde lyst til. Og det var heldigvis lige den pause som vi havde brug for. Det var en oplevelse at være deroppe alligevel, selvom det ik var det vildeste:/  Deroppe er der ik toiletter, som man tager det som derhjemme. Et stort toilet besøg foregik på et sæde der var lavet som et alm toilet, men med en bund ca 20 cm under sædet.  Der ligger man en BioBag, plastikpose, og gøre hva man skal deri og samler posen med indhold op, og smider den ud. Underligt første gang, men man vænner sig til det. Men nok det fedeste der er sket hernede for mig, var da vi spurgte kampvognsfolkene om vi kunne komme med dem ud og knalde et par skud af med dem i ørkenen, og vi fik lov:) Og jeg kan sige jer, det er noget af det vildeste brag jeg nogensiden har oplevet. Stod 25 m væk, men kunne alligevel ik holde mit kamera stille, så min video er en smule rystet:) Men for pokker det var fedt!! Er ik noget man oplever hver dag, det kan jeg snildt sige jer;)
Livet hernede er ellers begyndt at blive lidt bedre: der er en eller anden gut der har tænkt sig om og har bestilt en ordentlig ramme øl, alkoholfrie godt nok, men i mangel af bedre:D Der ogs kommet en del nye ting til vores styrkecenter hernede, men alt skal lige blive gået igennem, hva der ik virker og hva der gør. Og med sårn som det er hernede, så sker det nok ik på vores hold at tingene kommer på plads.
Har faktisk en lille sjov historie hernede, der viser hvor effektive ci er til vores arbejde. Mig og en anden skulle køre en lastbil med en container til det afghanske politis
hovedkvarter inde i Gereshk. Når vi kører ind til Gereshk og generelt ud af lejrene, er der en svære eskorte på, dem der søger for de tunge våben. Og denne gang var det britterne der skulle køre os derind, og inden de overhovedet havde forladt startstedet, havde mig og min kollega allerede afleveret læsset, og klar til at køre hjem igen. Årsagen var simpelthen en lille misforståelse; vi skulle køre kl 21.30 med 2 eksortekøretøjer, og sådanne køretøjer kom forbi 21.30. og vi flugte efter, men kunne ik forstå hvorfor de kørte langsomt, og ik i den formation vi aftalte. Det vidse jeg så at vi var kørt efter de forkerte køretøjer! De andre ledte efter os inde i lejren, og vi fik alle et grineflip da vi fandt ud af hva pokker der var sket:) Lige indtil 2 politibetjente inviterede mig og min makker ind i deres stue til sodavand og øl. Og hvis der er en ting jeg ik skal, så det ind til en afghansk mand hernede. Herned er "hyggestunder" mellem mænd ik unormale. Så med ladt pistol og gevær, valgte vi at holde os til lastbilen. På vej tilbage til lejren gik det ik bedre: fra et ANA checkpoint 1½ km fra lejren, lykkedes det britterne at fare vild!! Er det ik utroligt. Det er hovedsagligt ligeud hele vejen. Og vejen de valgte var ik lige den mest faste eller ubumpet. Lastbiler kan heldigvis godt klare det terræn, men deres små jeeps fløj bare rundt over det hele. Var sjovt at se på, må jeg indrømme:p Men ind til lejren og hjem kom vi da, selv om vi var 2½ time forsinket. Kan være at britterne er mange hernede, men de er sq ik lige de længstenudler i suppen:)
Men tingene kommer ik til at være lettere nu, da der snart er en god del der tager på leave fra transport, så der kommer til at være stress på, det næste stykke tid.
Så det med at kunne komme på leave meget snart, bliver meget dejligt. Glæder mig til at kunne slappe af i selvskab med dem af jer der nu kommer til at krydse min vej:)

Glæder mig til at se jer allesammen igen og til at kunne slappe af:)

Hilsen Claus
 

Ja, her er så det 4. indlæg jeg ligger her.
Og hva kan jeg så skrive om denne gang? jo, der er jo sket en masse på det sidste: vådeskuds ulykken, en såret soldat fra kamp og så selvmordsbomben i Gereshk.
Alle sammen er noget lort, men den første en nok den som vi alle hernede nok ville ønske mest ik var sket. Men er vi jo ik engang herre over:(
Derud over har vi været på en del ture siden sidst, og der er begyndt at ske en masse oppe nordpå.
Næsten alle steder og hver dag bliver der fundet flere og flere IED (Improvised Explosive Device), miner og andet, plus at under flere searches i lokale compounds er der
blevet fundet en del våben og ting til at lave bomber med. Som tingene ser ud lige for tiden, er det kommer der nok til at ske en del over denne varme tid hernede.
Men selv har jeg har ik mærket noget til alle disse miner og selvmordsbombere. Ud over at vi er begyndt at kører gennem Gereshk om natten, så kører vi som vi plejer.
Hvis der sker noget, så tager vi det fra den tid det sker, men alle er self klar over at det kan ske, og er klar.

Som f.eks forleden da vi kørte om natten ud til FOB Keenan (ligger på østsiden af Helmandfloden og ligger i GreenZone), der skulle vi forbi et ANA-checkpunkt
(afghan national army), og fordi de ik har natkampsudstyr (Nightvision), så kan de heller ik se hvem det er der kører forbi. det resultere i at de sendte ik bare 1 skud, men
en hel byge (5 skud) ud over os, hvilket fik os til at vågne op og gribe våben. Hvis de havde skudt igen, var de blevet til små stumper kød på jorden, da vi har de største
våben(;p) Og på vej tilbage gik det ik bedre. For at undgå at der blev skudt igen, valgte vi en anden vej, en vej som gik igennem 2 marker, som self var overmudret.
Næsten alle lastbiler sad fast, men kom fri igen. Men pga MP'erne lige ville sidde fast, tog det os 1½ time at komme 1½ km:s
Til tider er det fedt at være ude, men for det meste er det noget lort. Bare generelt hernede er ved at være helt "forkert". De danske styrker har brug for forsyninger, og
dem vil vi gerne hjælpe, og det samme gælder når britterne ogs skal have. Men der er altid en eller anden nar der ik helt fatter hva de vil have med, så dagen før vil de have
noget andet med, og det betyder at vi kommer til at løbe rundt og stresse. Alle er allerde på kanten og vil have mere fri, men sådan som vi er presset går det ik.
Har en som slet ik har haft en fritur endnu, altså blive hjemme mens andre skal ud, og han er helt nede, men en snak med chefen kan vel hjælpe lidt på det.

Ellers er der ik rigtig andet. Vejret hernede bliver varmere og varmere. Sidste uge var der 35 grader i skyggen, og ligger nok på 40 nu. Er bare glad for at jeg skal hjem
til kolde Danmark når det er aller varmest hernede:) Glæder mig meget til at komme hjem og få slappet af, og hilst på så mange af jer som jeg nu kan:) 

Nå, mon ik dette er nok for denne gang. Kommer nok til at ske en masse det næste stykke tid, så der skulle vel nok blive en del at skrive om:)

Claus

Ja, så er tiden kommet igen hvor jeg kunne finde lidt mere tid til at skrive endnu en blog:)

Og kan sige at der er sket en del siden sidst. Men først vil jeg lige starte med noget sørgeligt: det lader til at computerne eler forbindelsen herover, er så dårlig at jeg ik kan ligge billeder ind som i kan se.
Det er virkelig irriterende, da jeg allerede gerne nu har lyst til at vise jer hvordan det egentlig ser ud hernede og vise lidt af hva det egentlig er jeg laver hernede, men desværre skal det hele ødelægges af en eller anden knold:(
Men så snart jeg har en mulighed for det, så skal jeg nok får lagt nogle på, som i kan se:)

Så videre til det næste kapitel i denne blog serie;)

Indtil videre har jeg været ude 4 gange og genforsyne drenge. 2 gange til Armadillo, gennem Sandford, og 2 gange til Keenan. Disse steder er FOB's, Forward Operations Base. De er små steder hvor kamptropperne, samt små andre soldater, holder til.
Herfra kan de ud gennemføre patruljer, operationer og andet som de nu har lyst til. Men til sagen, På disse 2 forskellige ture, er der lige så stor forskel som at køre gennem en landsby og Århus. Den til Armadillo går gennem terrænet for det meste, hvor vi kun kommer i nærheden af små beboelser,
nok som man vil kalde bondegårde derhjemme, men det er altid så dejligt at komme igennem et specielt område. Hver gang vi kører gennem dette område, kommer der ca 15 børn, mellem 4 og 12 år gamle, løbende hen til vejen og vinker, mens de ældste tigger ting fra os, men vi må desværre ik smide noget ud til dem:(
Da vi havde nogle englændere med smed de ting og sager ud til dem, hvilket fik dem til at løbe ud foran bilerne, og vi næsten kørte dem ned:S Men skete heldigvis ik noget:)
Den anden tur, den til Keenan, er en hel anderledes tur. Der skal vi kører igennem Gereshk, som er den næststørste by i denne region.
At køre igennem byen er nok noget af det mest underlige man kan opleve. Vejen går langs markedet og den fattige del af byen, så det er et rimelig underligt at køre igennem. Alle mennesker kigger efter konvojen, og enkelte sender nogle tegn som i DK betyder "fuck jer". Men heldigvis er der en masse der ogs vinker til os.
Bliver overrasket hver gang jeg kører igennem byen, men selvom det virker sikkert, så kan alt gå galt. Bare at vi stopper inde i byn, kan være farligt for os, og forleden fandt vi ud af hvorfor. Lige da vi var kommet hjem fra en tur, fik vi af vide at der højst sandsynligt var nogle taleban i Gereshk,
og at de havde fyldt en bil med sprængstof, som de gjorde klar en en mulig selvmordsaktion.
Men indtil videre er der ik sket en disse, og med de oplysninger der strømmer ind, så regner vi med at vi kan nappe dem før de kommer så vidt til at kunne bruge det.  Og så er der ogs alt det med den nye Mohammed krise, ingen af os har mærket noget til den herover endnu, da vi ik operere i den del hvor de demonstrere. Men kommer nok, men lige meget hva, så er der ik rigtig nogle af os herover der vil hjem endnu pga af det, og sådan har vi det nok i lang tid endnu. Menmå se, er desværre ik os der bestemmer forløbet, men derimod de åndssvage politikere! dumme dem!!:)

Hm, hva er der ellers at kunne sige.. har arbejdet på højtryk siden vi kom, og har ik rigtig sovet mere end maks 6-7 timer hver nat, men har endelig haft en dag hvor jeg kunne sove længe, men har haft nogle søvnproblemer på det sidste, så har vågnet flere gange hver nat .
Virkelig nederen, når man har brug for al den energi man kan få:( Men nu skal jeg ik pive for meget, det kan kun blive bedre med tiden:)

 

Nå nu er det vist nok for denne gang, kommer med noget nyt her om noget tid, når der er noget med at skrive om:)

Indtil da, så må i pass på jer selv, så skal jeg nok passe på mig selv:)

 

KH Claus 
    

Ja så fandt jeg endelig ud af hvor pokker man skulle trykke for at kunne ligge en Blog ind på mit space:)

Og hva kan jeg så skrive her? jo, skriver om mine eventyre her fra Afghanistan, men bliver et sammentræk af flere dage, da mange af dagene herover minder for meget om hinanden for tiden. Har en masse at skule lave da holdet før mig, Hold 4, ikke magtede at passe på lastbilerne som alle er helt smadret og kun meget få er faktisk i stand til at køre ordentligt.

 

Men det kommer der mere om senere, nu vil jeg bare fortælle lidt om rejsen herned og de første dage til ca nu.

 

Jeg lettede fra Karup lufthavn (ja, er lidt meget sagt) kl ca 21.40, med mellem stop i Istanbul, hvorefter vi fløj videre til Afghanistan. Da vi begyndte at flyve ind over Afghan var det lyst så vi kunne se det utrolige smukke bjerglandskab der strakte sig ud under flyet. Bjerge efter bjerge dækket med sne gav et indtryk af at dette var et smukt land, men virkeligheden gik snart op for mig.

Vi landede i Kabul lufthavn kl 10.30, mødt af kulde, sne og en luft der hang meget tungt i luften. Fik så af vide senere at luften i Kabul består af ca 30% lortepartikler (ja, det afføring hvis i tvivler) og bare rundt om lufthavnen kunne man se det tunge støvlag der hang over byen. Byen i sig selv er ik meget. består mest af små hytter som ik er særlig store, men dog findes der enkelte område hvor der faktsisk er 2 og op mod 4 etagers boligblokke, men fleste af dem her helt eller noget smadret.

Vi var i Kabul "lejren", KAIA, i ca 2 timer, før vi blev gennet op i Hercules'en som fløj os videre til Bastion. Turen her var ca 1½ time, men udsigten over bjergene gjorde turen nogenlunde behagelig. Da vi landede i Bastion, blev vi råbt op af en eller anden sergentgut, gennet op på ladet af en lastvogn og kørt ind i lejren og vist rundt til fods. Lejren var rimelig svær at finde rundt i i starten, men efterhånden som tiden er gået, ved man endelige hvor de forskellige ting ligger, sådan ca:)

 

Dagene herefter gik med at lære vores job at kende, og fixe lastbilerne så de var klar til at komme ud og køre i ørkenen. Men før vi måtte køre ud skulle vi ud og skyde, men da alle ik var her blev det på forskellige hold, hvilket min oversergent ik er så vild med, da han gerne vil se at alle stadig kan finde ud af at ramme. Så han fik fat i al den ammo der nu stod tilbage og skulle kasseres, læssede på på lastvogne sammen med os, og kørte på skydebanen hvor vi blæste det hele af, ca 10.000 bønner sammenlagt.

Det var gs her jeg fik mit første møde med den lokale befolkning, og selv om jeg ik fattede hat af hva de sagde, kan jeg så sige det samme til dem:) Efter nogle timer på skydebanen, syns en af de ældre herre fra vores side at det ville være venlig ment overfor de lokale at byde dem på et eller andet som venlig gestus. Dette resultere i at alle dem der var der, ca 35 mennesker, ville have mere og regnede med at de måtte komme tættere på. Som standart er det ik tilladt den lokale befolkning at komme tættere end 25 meter fra skydebanen og 10 meter på os, hvis vi ik vil have det vel at mærke. Så da de begyndte at presse sig på, blev vi nød til at udvise magt og stille os i en kæde foran dem, med skarptladte våben klar til at forsvare os selv. Men inden længe blev vi bedt om at sidde op, vi skulle væk inden det gik helt galt. Da vi var ved at sidde op, så jeg mig tilbage mod vores PMV'er (panseret mandskabs vogn), og så at en lokal var så fræk at hoppe op på en af PMV, lige i røven på en soldat, hvilket fik soldaten til at trække sin pistol og pege på på den lokale, mens han råbte frebrilsk " get down, get the fuck down!". Eneste mulighed vi havde til sidst for at kunne være i fred var at sende en jeep rundt og jagte dem væk fra os, indtil vi var væk derfra.

Man kan sige meget om afghanere bla. at de er noget dumme og irriterende sommetider, men de er et stolt folk, noget som jeg godt kan respektere, ogs selvom de står inde i Gereshk og giver en deres tegn på "fuck jer". 

 

Det var lige det for denne gang.. vender tilbage med flere blogs, bla. om min første tur ude i ørkenen og ude i Green Zone:

 

hyg jer indtil da og hold jer muntre:)

 

Claus